Uddrag af en artikel i KODA.DK Nr.3 / 2002

Fra KODA.DK, nr. 3 / 2002:

Komponister af jingle/reklamemusik får ikke altid de rettighedspenge, de har krav på, og det kan der være mange grunde til.

Fx cirkulerer musikken via såkaldte »library«-cd'er , som bruges i flæng (bl.a. til reklamebrug) på radio- og tv-stationer i Danmark og i udlandet.

»De danske komponister har ofte svært ved at få deres rettighedspenge hjem, når musikken bruges i udlandet, for flere stationer undlader at rapportere om brugen af denne type musik. Det er en svær situation. Det, vi kan gøre, er at sørge for, at komponisten og hans musikværker er at finde i de internationale databaser, og så bør musikforlæggeren være på mærkerne med at oplyse kunderne om, at de skal rapportere brugen til KODA-selskaberne,« fortæller Tine Eilskov fra KODA og fortsætter:

»Antallet af tv- og radiokanaler er steget eksplosivt, og det gør området svært overskueligt. Desværre er nogle af de danske tv- og radiostationer heller ikke gode til at rapportere om brug af musik i reklamer. Det kan skyldes, at man ikke er så opmærksom på rapporteringen på dette område.
Men i nogle tilfælde glemmer reklamebureauerne også at oplyse om komponistens identitet, og så har stationen selvfølgelig ikke mulighed for at rapportere korrekt. Derfor bør komponisten selv medvirke til, at de rette oplysninger følger med reklamen.«

Hele forvaltningen af jingle/reklame-musik kompliceres også af, at nogle reklameproducenter ønsker at »handle af« med komponisten omkring et spot:
»Nogle producenter vil helst lave en aftale direkte med komponisten og samtidig forsøge at slippe for at betale til NCB. Derfor undlader de at oplyse om komponisten og hans musik i tilknytning til reklamen. Først og fremmest er det helt i modstrid med den medlemsaftale, som komponisten har indgået med KODA/NCB om at forvalte rettighederne til alle komponistens værker. Men derudover bliver komponisten altså også efterfølgende snydt for sine penge - ikke blot via NCB men også via KODA,« siger Tine Eilskov og fortsætter:
»Den slags aftaler kan ende som en rigtig dårlig forretning for komponisten. Det kan jo være, at reklamen bliver vist så meget, at ophavsmanden går glip af en stor sum fra NCB og KODA. Vores medlemmer bør i alle tilfælde holde sig fra den slags hurtige handler,« siger Tine Eilskov.

Det er som bekendt også NCB, som håndterer rettighederne, hvis et bureau fx ønsker at bruge et allerede eksisterende nummer. Men som komponist behøver man dog ikke frygte, at ens musik uden videre dukker op som underlægning til en reklame:

»NCB kan ikke bare give tilladelse til, at allerede eksisterende musik bruges i en reklame, for det indgår under »speciel eller intensiv brug«. Her skal NCB indhente individuel tilladelse fra komponisten. Der findes heller ikke nogen speciel takst på dette område. Prisen fastsættes af rettighedshaverne via NCB,« siger Tine Eilskov.